Praktisk indlæg: Sådan flytter du til USA i et år og har the time of your life

Jeg er blevet spurgt, om ikke jeg vil lave et lidt mere praktisk indlæg, omhandlende hvordan man bliver Au Pair, og hvad man skal indstille sig på osv. Og det vil jeg i hvertfald! Måske andre derude, også kan få glæde af det. Så here we go! Dette indlæg er selvfølgelig baseret på hvordan det foregår med Cultural Care, som er den organisation jeg rejser igennem.

(Venice Beach)

Det hele startede med at jeg bare gerne ville ud og se verden, eller.. USA. Så jeg lavede egentligt bare en google søgning og fandt ud af at den bedste måde at gøre det på, ville være at søge om at blive Au Pair, da det er en tryg måde at rejse på, OG det er en god mulighed for at skabe et netværk i USA og få en masse gode relationer. Jeg fandt frem til en side der hedder Cultural Care hvor jeg tilmeldte mig det næste møde der var. Møderne foregår vist kun tre forskellige steder i landet, men det var et godt og informativt møde som helt klart gav mig endnu mere lyst til at rejse. Det næste man gør, er at udfylde en ansøgning hvor man uddyber en masse ting om sig selv, og jeg vil anbefale at man også uploader billeder (med børn) og en video, da det gør det lettere at få matchs.

Ting du skal overveje inden du beslutter dig:
- Du skal kunne lide børn, ret meget, da det er dit job at passe dem 45 timer om ugen.
- Du er langt væk hjemmefra, og du bliver nødt til at være åben og udadvendt for at få nye venner.
- 45 er meget at arbejde, det er mere end et fuldtidsjob i DK, så tænk det ikke som en lang ferie.
- Det er grænseoverskridende at flytte ind hos en "fremmed" familie, og åbne deres køleskab eller rive ting ned fra hylderne i supermarkedet og putte dem i deres indkøbsvogn ;) Men de synes helt sikkert at det er det mest normale i verden! Don't be shy - jeg kæmper stadig lidt.

Udover det, er der nogle Au Pair kvalifikationer som du skal leve op til, HER

(Min udsigt fra stuen)

Personligt, var jeg meget genert da jeg var lille, og har altid været sådan en andre kunne skubbe rundt. Yes I said it! Heldigvis er det ikke tilfældet mere, nu er jeg en badass bitch og i kan bare komme an. ARHJ, jeg siger det kun fordi at man virkelig skal tage det med i sine overvejelser når man er i matching processen. Jeg havde fx et match, hvor jeg følte at moren var alt for bossy og at jeg ikke ville være "stærk" nok til at sige fra overfor hende, hvilket jeg kunne mærke med det samme, og derfor sagde no thanks. Det er rigtigt vigtigt at man har sig selv med, hele vejen igennem, og derfor er det super vigtigt ikke at sige ja til et match man ikke er 100% sikker på. Ender man alligevel op i en familie som man ikke føler at man passer med, kan man altid gå i rematch, heldigvis.. Men jeg vil ikke anbefale det som en løsning for at komme afsted hurtigere, det er lidt ligesom at bruge abort som en præventionsform.. eller.. Min pointe er: Lad være med at stresse, selvom der er langt i mellem dine matchs eller du føler at du bliver ved med at sige nej. Selvfølgelig skal du ikke være super kræsen! Man skal jo være åben, da det ligesom også er en stor del af hele beslutningen om overhovedet at tage afsted. Jeg havde 3 matchs før jeg endte hos denne her fantastiske familie.

Noget andet som også er vigtigt i forhold til valget af din familie er: ALDRIG vælg familien ud fra hvor de bor, for så kan man højst sandsynligt blive ved med at lede. Jeg sagde nej til to familier i New York og en i Chicago, som er fede byer. Jeg endte med at sige ja til min familie, som bor i Pennsylvania, ude i en skov, en times kørsel fra Pittsburgh, hvilket nok ikke havde været min første indskydelse i valget om at bo i USA. Nå ja, men så flyttede de jo så til LA og nu bor jeg midt på Sunset Blvd. skråt over for Charteau Marmont i West Hollywood, damn.. ;) Jeg føler mig heldig! Men i bund og grund handler det om at finde en familie du kan føle dig tryg med, det er SÅ vigtigt. Vær åben, men kritisk og gå ALDRIG på kompromis med dine egne følelser i sådan en grad at du ikke kan stå inde for dine egne holdninger og værdier. Giver det mening? Undertryk ikke din personlighed!

(LAX - Los Angeles International Airport)

Om at rejse med Cultural Care: 
Jeg har virkelig været tilfreds med CC, da de har været SÅ gode til at informere hele vejen igennem. Jeg føler nærmest ikke at jeg har haft nogle spørgsmål, fordi de forklarer alting så godt. Der bliver virkelig taget hånd om en og det er faktisk utroligt hvor meget tid de bruger på en, inden man har betalt. Det gør at man lettere kan slappe af og ikke føler sig presset i noget som helst. Jeg føler mig meget tryg, og føler altid at jeg kan række hånden ud efter hjælp, hvis der er behov for det.

Fordele:
- Du bor gratis, skal ikke betale husleje eller mad, hvilket gør at de penge du har, kan bruges på sjov. Det er en billig måde at rejse på.
- Amerikanere er så nice, og de vil altid hjælpe dig og få dig til at føle dig godt tilpas.
- Du får 2 ugers ferie + en hel måned efter dit år, hvor du kan gøre lige hvad du vil.
- Du får mulighed for at skabe et netværk i USA og du har altid noget at komme tilbage til!
- 1 år er en meget kort periode af dit liv, men vil gøre SÅ meget godt for dig i resten af din levende tid.
- Du er dig selv, du er ikke fastlåst i et mønster, du kan starte på en frisk og give lige præcis det indtryk af dig selv til andre, som du ønsker. Ingen kender dig, og forventer at du er på den ene eller den anden måde. Du kan starte på en frisk og fyre alt din energi af på at være den bedste udgave af dig selv! (uden at lyde som en psykopat) ..Men det er helt klart en perfekt mulighed for at lære sig selv bedre at kende.
- De har herre meget fråderen slik herover (heldigvis er der et gym her)

Det foregår sådan at man som nævnt tilmelder sig et møde og laver en ansøgning og finder et match! Derefter er der en masse ting der skal sørges for, du skal bla. hurtigst muligt have en tid på den amerikanske ambassade hvor du skal søge om visum, din læge skal udfylde nogle papirer og du skal have et internationalt kørekort. Alle de her ting vil du også blive informeret om af CC selvfølgelig.

Det er en god idé at begynde at finde ud af om der er andre danskere der skal rejse samme dag som dig, så i kan mødes i lufthavnen og følges, da det gør hele situationen lidt mindre skræmmende. Dette er bare generelt et rigtigt godt råd: socialiser og opsøg venner! De kommer ikke af sig selv, men næsten. Når så man står i lufthavnen og tænker "hvad fanden har jeg gang i", skal man huske at det er helt normalt og at man højst sandsynligt har lyst til at løbe skrigende væk og gemme sig i sine trygge rammer og spise flæskesvær - men det kommer der altså ikke meget eventyr ud af.

Det første stop på rejsen er i New York, nemlig på CCs træningsskole, som ligger på Long Island, hvilket er ret langt fra the city, men bare rolig, hvis du ikke har været i NYC før og bare virkelig savler ved tanken, så får du muligheden en enkelt dag! Min personlige mening om træningsskolen, var at det sociale var vildt godt at få med. Det var fantastisk at se så mange andre mennesker der stod i samme situation som dig, velvidende om at "der er altid en der har det hårdere end dig". Er det ondt at tænke sådan? Man følte sig i hvertfald på en eller anden måde stærkere når man var så mange sammen om den samme grænseoverskridende sindssyge ting. Selve skolen - altså timerne, var ikke noget vildt, men det er selvfølgelig rigtigt vigtigt at man gennemgår diverse ting, så man er godt forberedt når man påbegynder sit nye liv. Efter træningsskolen rejser man videre ud i USA og skal for første gang møde sin nye familie. Det var en meget mærkelig dag! Men helt ærligt, man kommer til at opleve så mange grænseoverskridende ting på sin rejse, så man må virkelig bare prøve at forholde sig cool og nede på jorden.

Husk! At det er okay at have hjemve, man må godt græde og sige at man savner sin mor, OGSÅ i en alder af snart 22 :) Det er ikke verdens undergang, tværtimod! Hold dig beskæftiget hvis du føler dig ensom, gå en lang tur og sug nogle indtryk til dig, det er mit bedste råd. Håber det kunne bruges, feel free to ask!