tirsdag den 25. marts 2014

A visit from San Fran

ÅH! Har haft den sprødeste weekend med Maria baben. Høj på det! Hun ankom til LAX torsdag aften, desværre var hendes fly forsinket halvanden time, det var lidt svært at håndtere. MEN, det vigtigste var jo bare at vi endelig kunne blive genforenet.


Torsdag aften gjorde vi ikke så meget andet end at spise fråååderen BBQ mad (Hurra for baked beans og kartoffelmos btw) og shoppe en lille bitte smule. Jeg købte endelig et par sko, som jeg har været forelsket i siden første dag jeg var her! De var langt om længe kommet på udsalg, og var sat ned fra $385 til $115, hvad kan man gøre? De er meget praktiske, og jeg har bare følelsen af at de aldrig vil gå i stykker. Mærket var btw dansk fandt jeg ud af, sjovt. 

Fredag planlagde vi en udflugt til Santa Monica og Venice Beach. Vi spiste Birthday Oreos til morgenmad (og noget fra Starbucks) og tog bussen. Det tog en time! Men busserne her koster kun $1,5 - Det kunne vi godt lære noget af Danmark... Det var en smuk dag og vi nød hvert øjeblik, bortset fra vores meget mærkelige frokost, bestående af tre syltede rødbeder med goatcheese på en tallerken. Vi troede vi havde bestilt en salat, men så var det sørme bare resultatet af kokkens syretrip.

Santa Monica

Santa Monica 

Venice Beach var det sejeste! Fyldt med cool typer, massere af skatere og surfere og bare den fedeste stemning. Vi kiggede på skateboards og skatere.. Og så mødte vi en skateboard teacher som gav os sit kort, go for it Maria! Be that skater!

Venice

Smukke ginger friend i Venice

Skatepark i Venice

Det fede er, at skateboardning blev opfundet i Californien i 1950'erne af surfere, som manglede noget af tage sig til, når bølgerne ikke var gode. Derfor fandt de på at sætte hjul fra et par rulleskøjter på et træ-bræt, og udviklede derfra hvad der nu hedder et skateboard. Det var en lille historie som min USfar fortalte mig, og så anbefalede han nogle film om det, som jeg bliver nødt til at se meget snart!





Om aftenen tog vi tilbage til West Hollywood og cruisede ned af Santa Monica blvd. og besøgte div. bøssebare. De har det fandme for vildt! Men der er to ting jeg aldrig kommer til at vænne mig til; 1: at ALT lukker kl 2 i Californien, man kan ikke engang købe alkohol i supermarkedet efter kl 2, selvom de har åbent 24 timer. 2: at INGEN danser!? De skulle lige prøve at gå i byen i København engang. Alle står bare stille og chiller.. Bliver man ikke smidt ud af clubs i KBH for sådan noget? Men ellers var det cool.
Lørdag gik vi ned af Melrose Ave. og det er indtil videre et af mine yndlingssteder. Der er så mange seje steder og butikker. Vi spiste frokost på en lækker café som jeg ikke fatter navnet på, men det var godt. Og vi fik vores daglige avokado dosis, nam nam. På Melrose ligger der derudover også et falafelsted, det er MEGA svært at opdrive en falafel i denne her by, så det gjorde lige min dag. FALA BAR, tjek det ud! friskt, organic og vegan!

Flotte mis

Jeg havde lilla øjenbryn den dag, skønt at udfolde sig lidt.
OG SÅ SKETE DET... DET VAR HELT VILDT. Vores mission lykkedes - vi fandt en bøllehat, en Stüssy bøllehat! åh jeg kan ikke være i mig selv. Det kunne bare ikke blive mere perfekt. Elsker den, og giver den et godmorgen kys hver morgen.


Lørdag aften tog vi op på Sunset Blvd. og fandt en cool bar og drak en masse drinks og blev måske nok en lille smule fulde. Puha, den kan vi ikke gå i detaljer med her... Vi var hjemme kl 6am.. Det er MEGET sent i Cali-life.

Søndag tog vi til Fairfax Fleamarket og chillede rundt. Jeg havde det ikke godt, var meget syg den dag..... Vi købte en ring hver, af den sødeste gamle rynkede mand med store blå våde øjne. Åh, ville have taget ham med hjem, så skøn var han! Min var en bronze ring, som var oxideret, og den var mellem 500 og 1500 gammel er fundet i Skotland. Sjovt fund, den er så fin. Derudover er der altid en stand der sælger gamle fotografier af tilfældige mennesker og begivenheder. Det er ret sjovt, fordi man kan bare kigge dem igennem i timevis, og de er virkelig specielle. Nogle af dem har en tekst bagpå, som beskriver hvem der er på fotoet, eller hvilket årstal det er fra. Købte et par stykker, nogle helt tilbage fra 1939! Købte mest familiebilleder, fordi de er så sjove og opstillede.



Ågh skøøøøn weekend! Håber i nyder billederne.. Vi er netop flyttet til en lejlighed på Sunset Blvd, og der kommer snart en update med billeder. Her er sprødt, der er et gym i bygningen, og en pool på taget. elsker det lort! Peace.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar