mandag den 14. april 2014

Emancipator koncert, MAC party og clubbin' i WeHo + Venice

EMANCIPATOR OG SLOW MAGIC

Har måske været lidt for dårlig til at opdaterer på det sidste! Sagen er den at det har været lidt hårdt at være Mathilde the american, men jeg har stadig oplevet en masse fede ting. Sidste weekend skete der det, at jeg tog til en koncert alene, og så tænker i nok "hold da op, ensom nok type". Men jeg kunne jo ligesom ikke gå glip af Emancipator, PLUS jeg er i LA, hallo! Gør det eller dø. Det var en fantastisk oplevelse, jeg blev bedste venner med bartenderen så der var fri bar for mig hele aftenen, det var dejligt. Derudover mødte jeg en pige, som også var alene, og hun kendte Slow Magic, som var en af warm-up kunstnerne. Det var det sprødeste musik! Han var mega cool, og tog os med backstage. Så pludselig stod vi bare oppe i det sejeste rum der var overtagget af diverse kunstnere der før havde været der. Der var en masse snacks og fri booze, og så gik vi ind til Emancipator, og så stod vi bare der og chillede med dem, så surrealistisk. Herre sej oplevelse! Slow Magic var så sej, han kendte til Roskilde Festival og sagde at han havde en kæmpe drøm om at få lov til at spille der, det smeltede mit hjerte lidt jo. Han signerede en 1 dollar (hans egen) til mig og vi tog en masse billeder og jeg skulle have været med i hans musikvideo i denne her uge, men det passede dårligt med mine arbejdstider desværre. 





Emancipator var endnu bedre end jeg ville have forestillet mig, det var virkelig smukt og jeg var SÅ imponeret over at der rent faktisk var en violin, badass. Helt fantastisk, og man kunne virkelig leve sig ind i det og have en fest i sit hovede. Jeg ville så gerne lægge en af de mange film ud, som jeg optog. Det tager desværre bare en krig at få dem uploaded, og jeg skal også nå andet end det i dag, så det må blive en anden god gang.



MAC PLAYLAND I MAC PRO PÅ ROBERTSON


I torsdags var mig og USmama til MAC's Playland event/party. Så sejt. Det er fandme kun MAC der kan fyre den af og velkomme sine gæster med to mennesker i pastel latex giraf kostumer, elsker det. Det var virkelig fantastisk, og jeg ville ønske at alle mine MAC lovers back home, kunne have set det. Flotte mænd der serverede alle former for sweets. Alt fra ice-cakepops til lyserede popcorn, så gennemført. Kollektionerne var så fede. Ja, undskyld men misforstod det lidt, troede det var det samme de afholdte hvert år, men navnet på dette event kom selvfølgelig af navnet på kollektionen; Playland. Jeg er jo slet ikke opdateret mere :O Købte en Casual Colour "For Your Amusement", som jeg egentligt troede ville være ligesom de farvede udgåede læbepomade MAC havde for et stykke tid siden, men den er en del mere mat/tør og jeg kunne næsten forestille mig at den ville fungere bedre på kinderne, da den bliver ret mat på mine læber. (ikke at det ikke er cool nok, men det var anderledes end hvad jeg forventede!). Derudover købte jeg også en læbestift fra "Proenza Schouler" i farven "Mangrove", den er riiiiiigtigt flot, og jeg har kun 10 andre læbestifter der ligner den, så det er ikke så galt. Jeg lavede en fin lille let ombré med den og min RiRi Woo lip pencil, det gjorde mig glad. Den holdte uden pis hele natten, og den sad skarpt efter et måltid på In 'N Out, den er en sikker vinder. Så fab ud jeg landede på sunset kl 3.30am i nat. Jeg beklager atter engang for kvali'en på billederne, men jeg kunne slet ikke stå stille af bare begejstring, så det resulterede desværre i disse meget rystede billeder.






CLUBBIN' 

I denne weekend har jeg festet igennem. Fredag var vi på The Abbey, og de ved fandme hvor meget sprut der skal i ens drinks, tror det er det eneste sted jeg har formået at være helt blæst efter to drinks. Ja... Det nåede helt derud, hvor jeg puttede tips ned i danserenes panties..... Av, så ved man at det er tid til at gå hjem - så det gjorde jeg. Lørdag mødtes jeg med Lea, og vi chillede hele dagen og mødtes igen om aftenen og tog til Venice og festede. Der er så mange mærkelige mennesker i Venice, jeg er lidt vild med det. Et evigt freakshow. Så meget sjov! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar