København, verdens bedste by

Hej!

Jeg har ikke opdateret min blog i meeeeget lang tid, simpelthen fordi jeg har valgt at afbryde au piar programmet og tage tilbage til København. Der var en masse fede oplevelser som jeg er rigtigt glad for at jeg fik med, og jeg forsøgte at nyde hvert øjeblik af dem. Desværre var det også rigtigt svært for mig at befinde mig i en kultur som var så anderledes og på mange måder rigtigt kynisk. Jeg er stolt af at være dansker og er ikke i tvivl om at jeg hører hjemme her. Det som jeg blev meget påvirket af ved at være i USA, var at deres syn på lykke er så meget anderledes end danskeres. De lever jo med den overbevisning at lykke er noget man selv skaber og så er det sådan set ligegyldigt hvor mange rundt om dig der ligger og sover på gaden med fortabte øjne. Så længe DU kan vågne op i en kingsize bed og derefter bekymre dig om, om du skal tage dine Cho's eller dine Chanel sko på. Ej undskyld, jeg ved med sikkerhed (for jeg har selv mødt dem), at der findes fantastiske og glædesberigende mennesker i USA, men på et tidspunkt så kan du bare ikke længere udstå synet af kvinder og mænd som ligner nogle der har fået monteret en cykelhjelm under huden i ansigtet, og dine ører begynder langsomt at brænde når du passerer dem og de skriger "you know like you know like you know" ind i deres iPhone 5s, alt imens de med deres tomme sætninger vækker den sovende mand på bænken, som endnu engang må vågne op til "det amerikanske mareridt".

En del af det at tage et år til USA som au pair er helt klart også for at opleve en anderledes kultur, men når det når ud til et punkt hvor man føler sig som en ansat og ikke længere kan se sin egen personlighed i det man gør, så er det også begrænset hvad man får ud af det. Jeg er helt klart blevet mere selvstændig og ja, uafhængig af andre, men jeg oplevede også en del af mig selv som jeg blev rigtigt ked af at blive konfronteret med. Jeg kunne ikke sige fra, og jeg blev talt til på en måde hvorpå ingen tidligere i mit liv har talt til mig. Der var dage som var helt fantastiske, men desværre mest når jeg bare var sammen med mine venner eller min hostdad og børnene, jeg havde det ærlig talt svært ved den opførsel som min hostmom havde og den intolerance der i rigtigt mange tilfælde fik mig til at føle mig dum og gjorde mig ulykkelig. Jeg har lært at det er rigtigt vigtigt at være glad, uanset hvad det indebærer. Det kan godt være at jeg ikke ender på noget universitet lige foreløbig og at en masse mennesker rundt om mig, vil mene at jeg ikke tager mit liv helt så seriøst som jeg kunne. Det som jeg har fundet ud af, er bare at jeg ved at acceptere og anerkende det menneske som jeg er, kan opnå et helt fantastisk stadie af lykke. Jeg prøver stadig at lære at være stolt af hvem jeg er og hvad jeg har udrettet i mit liv. Jeg gik trods alt lige ud af gymnasiet og scorede mit drømmejob og kæmpede mig op, også selvom det var pisse hårdt i starten.

Jeg hadede at gå i gymnasiet, og jeg er rigtigt ked af at jeg har blokeret nogle veje for mig selv, ved ikke at give mig selv lov til at anderkende min egen person i de år. Det var rigtigt svært at gå i gymnasiet for mig, ikke på grund af det faglige niveau, men på grund af min usikkerhed og den lille rotte der sad inde under panden på mig og fortalte mig at det ikke var super godt. Jeg har svært ved at beskrive hvorfor jeg havde på den måde, og hvorfor jeg låste mig selv inde i en lille bitte boks og smed nøglen af helvedes til. Jeg har sådan søgt efter en løsning og en forklaring på den følelse jeg ramtes af hver gang jeg sammen med 2 andre klemte mig ind igennem den fancy svingdør på skolen, men nu er jeg faktisk slet ikke så bekymret mere - det var bare ikke særligt ideelt for mig. At kunne konkludere det, uden at hade mig selv, er noget af det største der er sket i mange år, og det er enormt befriende at kunne acceptere sig selv og være bevidst om at man ikke er doven, men blot ikke tilhøre den gruppe man troede og som der måske blev forventet - også af mig selv.

Det er ikke fordi jeg føler for at sætte en krone på mit eget hovede med titlen "offer" og svømme rundt i en sø af medlidenhed og vente på at blive fisket op af to svaner, for jeg er heldigvis født meget heldig og også med stor lyst til at afprøve ting og lære mig selv en masse. Det er bare meget vigtigt at give sig selv plads til de ting, også selvom det betyder at jeg først starter på universitetet i en alder af 27. Jeg tror på at noget af det allervigtigste at lære sig selv her i livet, er at isolere sig og give sig selv plads til at være den bedste udgave af sig selv, forstået på den måde at man skal finde det frem inde i selv selv, og naturligvis ikke ved at læse en eller anden selvhjælps bog der prøver at gøre dig opmærksom på alt det negative i dit liv, som rent faktisk ikke fandtes før du læste om det. Når man tænker på det, er det egentligt rigtigt uhyggeligt hvad de slags bøger kan gøre ved dit syn på dig selv. Det er skræmmende let at svare ja til spørgsmål som; "Synes du det gør ondt hvis nogle slår dig over fingrene med en stor hammer?", "Føler du dig ofte træt når din alarm vækker dig 5.30 mandag morgen?", "Bliver du lettere irriteret hvis du bliver sprunget over i køen på apoteket?". Egentligt er der jo faktisk ikke så langt mellem disse humoristiske eksempler og de sætninger som rent faktisk i dybeste alvor kan læses bag på selvhjælpsbøger. Så er det så meningen at vi skal læse dem og tænke "Det er PRÆCIS sådan jeg har det" og uden at tvivle kaste os over bogen med en helt oprigtig følelse af at nu bliver det hele nok bedre, og nu kommer jeg snart til at kende mig selv.

Det er som om at vi som individer ønsker os brændende at passe ind i en stereotyp for at kunne definere os selv, men samtidigt også gerne vil være unikke og i stand til at stå ud fra mængden. Jeg tror det er farligt når de to modstandere møder hinanden, for det tager en enorm mængde af tid at kunne justere og customize tilværelsen så man kan være tilfreds med hvem man er. Jeg føler personligt at jeg har brugt enormt meget af mit liv på at tænke over hvem jeg vil være, højst sandsynligt mere end andre mennesker, og med en masse påvirkning fra venner, familie, lærere, medstuderende osv har jeg nok på en eller anden måde dannet et billede af mig selv, som jeg nu slet ikke kan spejle mig i. Det er hermed med glæde at jeg netop er nået til en delkonklusion i min tilværelse, nemlig at jeg godt må have lyst til at gøre tingene på en anderledes måde, og stadig høste fra min indsats, uden at skulle slå mig selv i ansigtet med en stor hård håndflade. Jeg tror på, at kender man sig selv, så kommer man længst. Det rigtigt vigtigt at man ikke giver op på hvad man ellerhelst vil, for hvad man vil lige nu.

I virkeligheden er det her bare ren tankestrøm. Jeg har slet ikke belæg for at kunne udtale mig om noget som helst, men udnytter min menneskelige frihed på positiv vis, til at kaste denne strøm af tanker og bekymringer ud i verden, og forhåbentligt hjælpe nogle andre på vej.

Coachella, Cali cruise i Brian bil og rigtigt meget hjemve desværre

I weekenden skete der det fantastiske at den søde Kai og jeg mødtes og havde en helt igennem vidunderlig weekend med god mad, coachella festival, og bare en masse LA chill. Det var fab!

Fredag aften mødtes vi på Herringbone og fik min all time favourite cocktail "Paper Tiger", åh jeg kunne børste tænder i det lort. Og en lille gin tonic gled der også ned, hvorefter vi krydsede sunset, da vi havde en reservation på Kantana (tak fordi du introducerede mig Kai, I'm going back there meget snart....) På trods af at vi ventede i mere end 40 minutter efter den tid vi havde reserveret bord til, og der var mega crowded, var det en virkelig fantastisk oplevelse. Vil tillade mig at bruge en vending så fræk som "en kulinarisk orgasme". Det var ventetiden værd, også selvom vi var omgivet af tomhjernede hollywood-krøllede kvindemennesker, der vaklede rundt i for høje stilletter og på ingen måde havde fattet kunsten i at blende en smokey (Ja, der kom makeup-snobben frem). Lidt for meget cut-crease på den kiksede måde, lidt for bløde paryk-agtige krøller, lidt for grimme (men sikkert helt vildt dyre) håndtasker og bare en lidt sørgelig udstråling der skreg "Jeg vil gøre alt for cocktails og dyr mad". Ej undskyld, det er janteloven der taler lige nu, men ærlig talt, så mangler den altså bare lidt for meget i Hollywood. Troede aldrig jeg skulle sige det, sorry! Grow a pair ladies, det er fandme for trist det der.

Kai fortalte mig at hun havde to billetter til Coachella, som er en kæmpe og meeega populær festival i Californien, men at den veninden hun skulle havde haft med, ikke havde muligheden alligevel. Og det var sådan at jeg endte på Coachella! Tak Kai, du er den sejeste jeg kender. Vi lavede en plan om at møde morgnen efter kl 8, og så komme afsted og have det for fedt! Så det gjorde vi. Lørdag morgen holdte der en fin lille Ford Mustang convertable og ventede på mig. Senere fandt vi ud af, at det anses riiimeligt meget som en Brian-bil her, så det havde vi det lidt sjovt over. Det var virkelig skønt at se noget andet end LA, da man godt kan få lidt for meget af den by, tro det eller ej. Derudover elsker jeg at køre i bil og bare nyde udsigten, som var rigtig flot, iæser på vej tilbage. 

Coachella var det mest sindssyge, og jeg skal tilbage næste år. Det er et must, nu skal jeg bare finde en måde hvorpå jeg kan lokke resten af mit danske crew med. En af de ting jeg var meget vild med på Coachella, var deres mist-områder, hvor man kunne gå hen og blive kølet ned af en let brise af spray-vand. Det var så fantatisk, Roskilde kom nu ind i kampen.

Brian Bilen

Flotte Coachella

Miiiiist!

...Og Stüssy var med

Palmer på en festival gør det bare lidt sjovere

Og bjerge 

Rimeligt badass at kunne spise hummer på Coachella

Alt for cool scene!!! Så sejt

Og nu kommer der lidt billeder fra hjemturen, for det var virkelig smukt!! De er taget ud af bilruderne, beklager!

 Søndag var planen at vi skulle have spist brunch på Charteau Marmont, men grundet påsken skulle man have en reservation, hvilket vi ikke havde, så det blev på Urth Café i stedet, men det var også helt i orden ;) Vi var næsten ved at kaste op oven på den brunch, men fuuuck hvor var det lækkert. Derefter skulle vi have været i Namie's som er et kæmpe beauty center i Studio City, men der var lukket pga påske. For helvede påsk'! Så vi cruisede bare rundt og nød vejret, hvilket var fantastisk.

Kai nyder lækker brunch

Ret fin udsigt fra Hollywood Hills

Rodeo Drive i Westwood 

Beverly Hills Hotel (ovre i højre hjørne)

Men! Der kom en slutning på den fantastiske weekend desværre, og jeg fik en som et slap in the face. De sidste par uger har været lidt hårde for mig, fordi jeg har haft en del hjemve og været rigtigt meget i tvivl om, om det her er mig. Jeg ved godt at det ser ud til (for jer) at jeg har en evig fest over at være her, men det er nok fordi at jeg kun opdaterer om alt det gode og sjove, hvilket også er vigtigt! Men i virkeligheden er det også bare pisse hårdt at være væk fra alt hvad man kender, især fordi at man arbejder 45 timer om ugen, hvilket er rigtigt meget, i forhold til hvad jeg er vant til. Det gør, at man havner meget i en rutine og er ret udmattet hver gang man har fri. Det er lidt svært for mig, at jeg har så lidt fritid, fordi jeg savner rigtigt meget at disponere over min egen tid. Jeg bor hos en fantastisk familie, men det er bare ikke min egen, og det er sgu hårdt, specielt når man kommer direkte fra mor og fars hyggelige lille lomme af omsorg og kærlighed. Jeg prøver at holde humøret oppe, men det er rigtigt svært lige for tiden, fordi jeg bare er i tvivl om alt og føler enormt rastløs hele tiden. Det er svært at "leve" for 1,5 fridag om ugen, især fordi den fridag helst skal matche med ens venners, hvilket ikke altid er tilfældet. LA er en pisse sjov by, men det er bare ligesom om at det er meget svært for mig at nyde den alene, fordi jeg bare er så afhængig af at have mennesker omkring mig. Jeg er rigtigt dårlig til at være alene, der går to minutter og så føler jeg mig ensom og bliver rigtigt rastløs. Selvom jeg er begyndt at træne (helt sindssygt), mangler der stadig noget indhold for mig. Nu har jeg købt et shitload af bøger og vil begynde at tegne, og stå på skateboard! Puha, det er så svært at være mig lige nu, sorry. Det er btw også super hårdt pga tidsforskellen, så når jeg har det nederen, så er kl som regel 3 om natten i Danmark, så der ringer man ligesom ikke lige hjem vel... Har rigtigt meget brug for en peptalk, så hvis du har overskud til at høre mig whine eller har gode råd, så sig lige til!

Emancipator koncert, MAC party og clubbin' i WeHo + Venice

EMANCIPATOR OG SLOW MAGIC

Har måske været lidt for dårlig til at opdaterer på det sidste! Sagen er den at det har været lidt hårdt at være Mathilde the american, men jeg har stadig oplevet en masse fede ting. Sidste weekend skete der det, at jeg tog til en koncert alene, og så tænker i nok "hold da op, ensom nok type". Men jeg kunne jo ligesom ikke gå glip af Emancipator, PLUS jeg er i LA, hallo! Gør det eller dø. Det var en fantastisk oplevelse, jeg blev bedste venner med bartenderen så der var fri bar for mig hele aftenen, det var dejligt. Derudover mødte jeg en pige, som også var alene, og hun kendte Slow Magic, som var en af warm-up kunstnerne. Det var det sprødeste musik! Han var mega cool, og tog os med backstage. Så pludselig stod vi bare oppe i det sejeste rum der var overtagget af diverse kunstnere der før havde været der. Der var en masse snacks og fri booze, og så gik vi ind til Emancipator, og så stod vi bare der og chillede med dem, så surrealistisk. Herre sej oplevelse! Slow Magic var så sej, han kendte til Roskilde Festival og sagde at han havde en kæmpe drøm om at få lov til at spille der, det smeltede mit hjerte lidt jo. Han signerede en 1 dollar (hans egen) til mig og vi tog en masse billeder og jeg skulle have været med i hans musikvideo i denne her uge, men det passede dårligt med mine arbejdstider desværre. 

HØR DET LIGE HER 

Emancipator var endnu bedre end jeg ville have forestillet mig, det var virkelig smukt og jeg var SÅ imponeret over at der rent faktisk var en violin, badass. Helt fantastisk, og man kunne virkelig leve sig ind i det og have en fest i sit hovede. Jeg ville så gerne lægge en af de mange film ud, som jeg optog. Det tager desværre bare en krig at få dem uploaded, og jeg skal også nå andet end det i dag, så det må blive en anden god gang.

MAC PLAYLAND I MAC PRO PÅ ROBERTSON

I torsdags var mig og USmama til MAC's Playland event/party. Så sejt. Det er fandme kun MAC der kan fyre den af og velkomme sine gæster med to mennesker i pastel latex giraf kostumer, elsker det. Det var virkelig fantastisk, og jeg ville ønske at alle mine MAC lovers back home, kunne have set det. Flotte mænd der serverede alle former for sweets. Alt fra ice-cakepops til lyserede popcorn, så gennemført. Kollektionerne var så fede. Ja, undskyld men misforstod det lidt, troede det var det samme de afholdte hvert år, men navnet på dette event kom selvfølgelig af navnet på kollektionen; Playland. Jeg er jo slet ikke opdateret mere :O Købte en Casual Colour "For Your Amusement", som jeg egentligt troede ville være ligesom de farvede udgåede læbepomade MAC havde for et stykke tid siden, men den er en del mere mat/tør og jeg kunne næsten forestille mig at den ville fungere bedre på kinderne, da den bliver ret mat på mine læber. (ikke at det ikke er cool nok, men det var anderledes end hvad jeg forventede!). Derudover købte jeg også en læbestift fra "Proenza Schouler" i farven "Mangrove", den er riiiiiigtigt flot, og jeg har kun 10 andre læbestifter der ligner den, så det er ikke så galt. Jeg lavede en fin lille let ombré med den og min RiRi Woo lip pencil, det gjorde mig glad. Den holdte uden pis hele natten, og den sad skarpt efter et måltid på In 'N Out, den er en sikker vinder. Så fab ud jeg landede på sunset kl 3.30am i nat. Jeg beklager atter engang for kvali'en på billederne, men jeg kunne slet ikke stå stille af bare begejstring, så det resulterede desværre i disse meget rystede billeder.

CLUBBIN' 

I denne weekend har jeg festet igennem. Fredag var vi på The Abbey, og de ved fandme hvor meget sprut der skal i ens drinks, tror det er det eneste sted jeg har formået at være helt blæst efter to drinks. Ja... Det nåede helt derud, hvor jeg puttede tips ned i danserenes panties..... Av, så ved man at det er tid til at gå hjem - så det gjorde jeg. Lørdag mødtes jeg med Lea, og vi chillede hele dagen og mødtes igen om aftenen og tog til Venice og festede. Der er så mange mærkelige mennesker i Venice, jeg er lidt vild med det. Et evigt freakshow. Så meget sjov! 

Praktisk indlæg: Sådan flytter du til USA i et år og har the time of your life

Jeg er blevet spurgt, om ikke jeg vil lave et lidt mere praktisk indlæg, omhandlende hvordan man bliver Au Pair, og hvad man skal indstille sig på osv. Og det vil jeg i hvertfald! Måske andre derude, også kan få glæde af det. Så here we go! Dette indlæg er selvfølgelig baseret på hvordan det foregår med Cultural Care, som er den organisation jeg rejser igennem.

(Venice Beach)

Det hele startede med at jeg bare gerne ville ud og se verden, eller.. USA. Så jeg lavede egentligt bare en google søgning og fandt ud af at den bedste måde at gøre det på, ville være at søge om at blive Au Pair, da det er en tryg måde at rejse på, OG det er en god mulighed for at skabe et netværk i USA og få en masse gode relationer. Jeg fandt frem til en side der hedder Cultural Care hvor jeg tilmeldte mig det næste møde der var. Møderne foregår vist kun tre forskellige steder i landet, men det var et godt og informativt møde som helt klart gav mig endnu mere lyst til at rejse. Det næste man gør, er at udfylde en ansøgning hvor man uddyber en masse ting om sig selv, og jeg vil anbefale at man også uploader billeder (med børn) og en video, da det gør det lettere at få matchs.

Ting du skal overveje inden du beslutter dig:
- Du skal kunne lide børn, ret meget, da det er dit job at passe dem 45 timer om ugen.
- Du er langt væk hjemmefra, og du bliver nødt til at være åben og udadvendt for at få nye venner.
- 45 er meget at arbejde, det er mere end et fuldtidsjob i DK, så tænk det ikke som en lang ferie.
- Det er grænseoverskridende at flytte ind hos en "fremmed" familie, og åbne deres køleskab eller rive ting ned fra hylderne i supermarkedet og putte dem i deres indkøbsvogn ;) Men de synes helt sikkert at det er det mest normale i verden! Don't be shy - jeg kæmper stadig lidt.

Udover det, er der nogle Au Pair kvalifikationer som du skal leve op til, HER

(Min udsigt fra stuen)

Personligt, var jeg meget genert da jeg var lille, og har altid været sådan en andre kunne skubbe rundt. Yes I said it! Heldigvis er det ikke tilfældet mere, nu er jeg en badass bitch og i kan bare komme an. ARHJ, jeg siger det kun fordi at man virkelig skal tage det med i sine overvejelser når man er i matching processen. Jeg havde fx et match, hvor jeg følte at moren var alt for bossy og at jeg ikke ville være "stærk" nok til at sige fra overfor hende, hvilket jeg kunne mærke med det samme, og derfor sagde no thanks. Det er rigtigt vigtigt at man har sig selv med, hele vejen igennem, og derfor er det super vigtigt ikke at sige ja til et match man ikke er 100% sikker på. Ender man alligevel op i en familie som man ikke føler at man passer med, kan man altid gå i rematch, heldigvis.. Men jeg vil ikke anbefale det som en løsning for at komme afsted hurtigere, det er lidt ligesom at bruge abort som en præventionsform.. eller.. Min pointe er: Lad være med at stresse, selvom der er langt i mellem dine matchs eller du føler at du bliver ved med at sige nej. Selvfølgelig skal du ikke være super kræsen! Man skal jo være åben, da det ligesom også er en stor del af hele beslutningen om overhovedet at tage afsted. Jeg havde 3 matchs før jeg endte hos denne her fantastiske familie.

Noget andet som også er vigtigt i forhold til valget af din familie er: ALDRIG vælg familien ud fra hvor de bor, for så kan man højst sandsynligt blive ved med at lede. Jeg sagde nej til to familier i New York og en i Chicago, som er fede byer. Jeg endte med at sige ja til min familie, som bor i Pennsylvania, ude i en skov, en times kørsel fra Pittsburgh, hvilket nok ikke havde været min første indskydelse i valget om at bo i USA. Nå ja, men så flyttede de jo så til LA og nu bor jeg midt på Sunset Blvd. skråt over for Charteau Marmont i West Hollywood, damn.. ;) Jeg føler mig heldig! Men i bund og grund handler det om at finde en familie du kan føle dig tryg med, det er SÅ vigtigt. Vær åben, men kritisk og gå ALDRIG på kompromis med dine egne følelser i sådan en grad at du ikke kan stå inde for dine egne holdninger og værdier. Giver det mening? Undertryk ikke din personlighed!

(LAX - Los Angeles International Airport)

Om at rejse med Cultural Care: 
Jeg har virkelig været tilfreds med CC, da de har været SÅ gode til at informere hele vejen igennem. Jeg føler nærmest ikke at jeg har haft nogle spørgsmål, fordi de forklarer alting så godt. Der bliver virkelig taget hånd om en og det er faktisk utroligt hvor meget tid de bruger på en, inden man har betalt. Det gør at man lettere kan slappe af og ikke føler sig presset i noget som helst. Jeg føler mig meget tryg, og føler altid at jeg kan række hånden ud efter hjælp, hvis der er behov for det.

Fordele:
- Du bor gratis, skal ikke betale husleje eller mad, hvilket gør at de penge du har, kan bruges på sjov. Det er en billig måde at rejse på.
- Amerikanere er så nice, og de vil altid hjælpe dig og få dig til at føle dig godt tilpas.
- Du får 2 ugers ferie + en hel måned efter dit år, hvor du kan gøre lige hvad du vil.
- Du får mulighed for at skabe et netværk i USA og du har altid noget at komme tilbage til!
- 1 år er en meget kort periode af dit liv, men vil gøre SÅ meget godt for dig i resten af din levende tid.
- Du er dig selv, du er ikke fastlåst i et mønster, du kan starte på en frisk og give lige præcis det indtryk af dig selv til andre, som du ønsker. Ingen kender dig, og forventer at du er på den ene eller den anden måde. Du kan starte på en frisk og fyre alt din energi af på at være den bedste udgave af dig selv! (uden at lyde som en psykopat) ..Men det er helt klart en perfekt mulighed for at lære sig selv bedre at kende.
- De har herre meget fråderen slik herover (heldigvis er der et gym her)

Det foregår sådan at man som nævnt tilmelder sig et møde og laver en ansøgning og finder et match! Derefter er der en masse ting der skal sørges for, du skal bla. hurtigst muligt have en tid på den amerikanske ambassade hvor du skal søge om visum, din læge skal udfylde nogle papirer og du skal have et internationalt kørekort. Alle de her ting vil du også blive informeret om af CC selvfølgelig.

Det er en god idé at begynde at finde ud af om der er andre danskere der skal rejse samme dag som dig, så i kan mødes i lufthavnen og følges, da det gør hele situationen lidt mindre skræmmende. Dette er bare generelt et rigtigt godt råd: socialiser og opsøg venner! De kommer ikke af sig selv, men næsten. Når så man står i lufthavnen og tænker "hvad fanden har jeg gang i", skal man huske at det er helt normalt og at man højst sandsynligt har lyst til at løbe skrigende væk og gemme sig i sine trygge rammer og spise flæskesvær - men det kommer der altså ikke meget eventyr ud af.

Det første stop på rejsen er i New York, nemlig på CCs træningsskole, som ligger på Long Island, hvilket er ret langt fra the city, men bare rolig, hvis du ikke har været i NYC før og bare virkelig savler ved tanken, så får du muligheden en enkelt dag! Min personlige mening om træningsskolen, var at det sociale var vildt godt at få med. Det var fantastisk at se så mange andre mennesker der stod i samme situation som dig, velvidende om at "der er altid en der har det hårdere end dig". Er det ondt at tænke sådan? Man følte sig i hvertfald på en eller anden måde stærkere når man var så mange sammen om den samme grænseoverskridende sindssyge ting. Selve skolen - altså timerne, var ikke noget vildt, men det er selvfølgelig rigtigt vigtigt at man gennemgår diverse ting, så man er godt forberedt når man påbegynder sit nye liv. Efter træningsskolen rejser man videre ud i USA og skal for første gang møde sin nye familie. Det var en meget mærkelig dag! Men helt ærligt, man kommer til at opleve så mange grænseoverskridende ting på sin rejse, så man må virkelig bare prøve at forholde sig cool og nede på jorden.

Husk! At det er okay at have hjemve, man må godt græde og sige at man savner sin mor, OGSÅ i en alder af snart 22 :) Det er ikke verdens undergang, tværtimod! Hold dig beskæftiget hvis du føler dig ensom, gå en lang tur og sug nogle indtryk til dig, det er mit bedste råd. Håber det kunne bruges, feel free to ask!

A visit from San Fran

ÅH! Har haft den sprødeste weekend med Maria baben. Høj på det! Hun ankom til LAX torsdag aften, desværre var hendes fly forsinket halvanden time, det var lidt svært at håndtere. MEN, det vigtigste var jo bare at vi endelig kunne blive genforenet.

Torsdag aften gjorde vi ikke så meget andet end at spise fråååderen BBQ mad (Hurra for baked beans og kartoffelmos btw) og shoppe en lille bitte smule. Jeg købte endelig et par sko, som jeg har været forelsket i siden første dag jeg var her! De var langt om længe kommet på udsalg, og var sat ned fra $385 til $115, hvad kan man gøre? De er meget praktiske, og jeg har bare følelsen af at de aldrig vil gå i stykker. Mærket var btw dansk fandt jeg ud af, sjovt. 

Fredag planlagde vi en udflugt til Santa Monica og Venice Beach. Vi spiste Birthday Oreos til morgenmad (og noget fra Starbucks) og tog bussen. Det tog en time! Men busserne her koster kun $1,5 - Det kunne vi godt lære noget af Danmark... Det var en smuk dag og vi nød hvert øjeblik, bortset fra vores meget mærkelige frokost, bestående af tre syltede rødbeder med goatcheese på en tallerken. Vi troede vi havde bestilt en salat, men så var det sørme bare resultatet af kokkens syretrip.

Santa Monica

Santa Monica 

Venice Beach var det sejeste! Fyldt med cool typer, massere af skatere og surfere og bare den fedeste stemning. Vi kiggede på skateboards og skatere.. Og så mødte vi en skateboard teacher som gav os sit kort, go for it Maria! Be that skater!

Venice

Smukke ginger friend i Venice

Skatepark i Venice

Det fede er, at skateboardning blev opfundet i Californien i 1950'erne af surfere, som manglede noget af tage sig til, når bølgerne ikke var gode. Derfor fandt de på at sætte hjul fra et par rulleskøjter på et træ-bræt, og udviklede derfra hvad der nu hedder et skateboard. Det var en lille historie som min USfar fortalte mig, og så anbefalede han nogle film om det, som jeg bliver nødt til at se meget snart!

Om aftenen tog vi tilbage til West Hollywood og cruisede ned af Santa Monica blvd. og besøgte div. bøssebare. De har det fandme for vildt! Men der er to ting jeg aldrig kommer til at vænne mig til; 1: at ALT lukker kl 2 i Californien, man kan ikke engang købe alkohol i supermarkedet efter kl 2, selvom de har åbent 24 timer. 2: at INGEN danser!? De skulle lige prøve at gå i byen i København engang. Alle står bare stille og chiller.. Bliver man ikke smidt ud af clubs i KBH for sådan noget? Men ellers var det cool.

Lørdag gik vi ned af Melrose Ave. og det er indtil videre et af mine yndlingssteder. Der er så mange seje steder og butikker. Vi spiste frokost på en lækker café som jeg ikke fatter navnet på, men det var godt. Og vi fik vores daglige avokado dosis, nam nam. På Melrose ligger der derudover også et falafelsted, det er MEGA svært at opdrive en falafel i denne her by, så det gjorde lige min dag. FALA BAR, tjek det ud! friskt, organic og vegan!

Flotte mis

Jeg havde lilla øjenbryn den dag, skønt at udfolde sig lidt.

OG SÅ SKETE DET... DET VAR HELT VILDT. Vores mission lykkedes - vi fandt en bøllehat, en Stüssy bøllehat! åh jeg kan ikke være i mig selv. Det kunne bare ikke blive mere perfekt. Elsker den, og giver den et godmorgen kys hver morgen.

Lørdag aften tog vi op på Sunset Blvd. og fandt en cool bar og drak en masse drinks og blev måske nok en lille smule fulde. Puha, den kan vi ikke gå i detaljer med her... Vi var hjemme kl 6am.. Det er MEGET sent i Cali-life.

Søndag tog vi til Fairfax Fleamarket og chillede rundt. Jeg havde det ikke godt, var meget syg den dag..... Vi købte en ring hver, af den sødeste gamle rynkede mand med store blå våde øjne. Åh, ville have taget ham med hjem, så skøn var han! Min var en bronze ring, som var oxideret, og den var mellem 500 og 1500 gammel er fundet i Skotland. Sjovt fund, den er så fin. Derudover er der altid en stand der sælger gamle fotografier af tilfældige mennesker og begivenheder. Det er ret sjovt, fordi man kan bare kigge dem igennem i timevis, og de er virkelig specielle. Nogle af dem har en tekst bagpå, som beskriver hvem der er på fotoet, eller hvilket årstal det er fra. Købte et par stykker, nogle helt tilbage fra 1939! Købte mest familiebilleder, fordi de er så sjove og opstillede.

Ågh skøøøøn weekend! Håber i nyder billederne.. Vi er netop flyttet til en lejlighed på Sunset Blvd, og der kommer snart en update med billeder. Her er sprødt, der er et gym i bygningen, og en pool på taget. elsker det lort! Peace.

MAC, Universal Studios, Huntington Library og søde børn

I torsdags gik jeg ned i min lokale MAC Pro på Robertson Blvd., da jeg ville købe en lille ting til min USmor, i anledning af hendes fødselsdag. Jeg er så meget fan af den butik, de er så skønne allesammen og jeg er bare lykkelig for at kunne for at kunne komme derned og få mit MACfix. Jeg talte længe med en gut jeg har handlet hos et par gange, han er så lovely! Vi snakkede om forskellige trends og han viste mig alt det nye, som jeg jo ikke er blevet introduceret til, så jeg var meget glad. Jeg fortalte ham at min MAC counter derhjemme, elskede deres shop, og fulgte den på Instagram, og så udbrød han "Ej, vi skal tage et billede!", så hele crewet samledes og vi tog dette skønne billede. Derefter hev han mig over til siden og inviterede mig til deres årlige Play Land fest, hvor en masse makeupartister og andre spændende mennesker i den buisness kommer. Åh it made my day! Jeg er så glad og føler mig så velkommen alle steder her i Cali! Hurraaaa, men hvad skal jeg have på!?? (Ja, af makeup selvfølgelig) help me out, der er meget pres på.

I går, fredag, tog vi et smut i Universal Studios... Som er MEGA sejt!! Åh, jeg prøvede to rides med Patty, og det var det vildeste. Alt er åbenbart skiftet ud til 3D i dette land, så sindssygt hvilken effekt man kan lave med det, blev dog lidt køresyg/rundtosset. Det bedste var Krustyland, men vi nåede slet ikke rundt og se det hele, så næste gang skal jeg SÅ meget prøve deres studiotour, som jeg har ventet på at kunne gøre i mange år. USfar var så sød at købe mig en billet som gælder året ud, så jeg har simpelthen unlimited adgang til Universal, how cool is that.

I formiddags tog vi til Huntington Library, som er lidt ligesom botaniskhave gange 100. Rimeligt sejt sted, hvor der er blevet optaget mange film. Så flot sted! Det var 30 grader og solen bagte mine stakkels ginger arme, men jeg havde solcreme på, bare rolig! Har dog nok fået 200+ fregner nu, skønt... Jeg fortalte btw mine USfamilie at jeg var ginger af oprindelse, og så sagde USfar "er det noget man indrømmer?" århhåhåh. WELL! Huntington var skide flot, og jeg glæder mig allerede til at komme tilbage igen, og se alt det vi ikke nåede. I får lige nogle billeder, feel it.

'

I går aftes passede jeg drengene, da mom and dad var ude og spise og fejre mommys fødselsdag. De var så søde og gjorde alt hvad jeg sagde. Jeg snakkede længe med Patty og han sagde at han synes jeg var den bedste Au Pair nogensinde, jeg blev så glad! Da jeg så lidt senere kom ind på mit værelse, lå der en seddel som han havde skrevet, på min seng. "Thank you so much for helping us! Love, Patrick. You are asome!" Så sød! jeg blev helt rørt. Jeg er Asome :') Hvad er bedre end asome.. Jeg spørger bare?

Nu venter jeg på at min telefon er færdig med at opdatere (det har kun taget 3,5 time indtil videre, super fint på en fredag aften..) Så jeg kan komme ud og gøre noget med mit liv. Jeg tror måske jeg begynder at få en tan, men er ikke sikker. Maria må vurdere det når hun kommer her om 5 dage!!!!