tirsdag den 4. februar 2014

Sko

Åhhh nej.. Det her har jeg udskudt meget længe, for det har været en langvarig konflikt med mig selv. Det lyder måske fjollet, men det er alt andet! Hvilke par sko skal jeg medbringe til USA? Jeg har nu fundet ud af at jeg må medbringe 23 kg i min håndbaggage, og 23 kg i min kuffert, dette udgør i alt 46 kg. 46 KG!!!! Det er meget, MEN! Der er lidt et issue i det, i og med at jeg selv skal betale for at få min kuffert med fra New York til Los Angeles, hvilket vil koste mig lidt.. Men varieret  fodtøj er meget vigtigt at prioritere!

Det var en hård kamp, der kostede både tårer, sved, vrede og flashbacks fra sindssyge byture, der ellers var blevet gemt væk aller bagerst i min hjerne. For at skabe større forståelse for min yderst frustrerende situation, har jeg taget lidt billeder af de sko, som indgik i den endelige beslutning.




Jeg er faktisk enormt stolt af mig selv i denne beslutningstagen, da jeg har formået at udvælge blot fire par sko ud af alle disse. Her kommer fire små historier om skoenes liv, samt argumenter for hvorfor de skal medbringes til The States.

1. Buffalos - Fordi de er varme. For et par år siden fik jeg en fjollet idé om, at jeg gerne ville eje et par Buffalo sko, fordi jeg synes det var på tide, at de kom tilbage. De var så småt begyndt at vise sig rundt omkring igen, men jeg turde ikke helt at være med. En dag tog jeg beslutningen om at nu skulle det fandeme være, og så købte jeg dem sgu. Jeg har elsket dem lige siden.

2. Jeffrey Campbell Sneakers - Fordi de er fantastiske at have på. Dette par sko købte jeg på en shoppingtur med den søde Peter, i starten af sommeren. Jeg synes de er så badass og jeg har fået mange sjove, søde og spændende kommentarer, når jeg har haft dem på. Er sågar blevet inviteret med på staden af en fyr i bussen engang, fordi han synes de var seje. Sagde pænt nej tak...

3. Jeffrey Campbell Wedges - Fordi man skal huske at være fab. Da jeg for halvandet år siden var i New York, faldt jeg over en sprød vintage shop i Brooklyn, nemlig Buffalo Exchange. Her faldt jeg over dette fantastiske par JC sko, som intet kostede! De er rare at have på, fordi det er læder, og de støtter foden godt.. I øvrigt er de meget meget flotte, som i jo kan se.

4. Ipanema Sandaler - Fordi der er varmt i LA. I august var jeg i spanien, rettere på Menorca, med min bedste bedste bedste BEDSTE veninde Nina (savner dig Mort). Da mine klipklappere en dag overgav sig til døden, var jeg tvunget til at købe et par nye, sikke noget! Det endte med at jeg kom til at købe to par i stedet. Disse, har jeg aldrig brugt. Det glæder jeg mig til!

Det skal lige siges, at alle disse par sko er enormt smukke og jeg holder rigtigt meget af at eje dem, hvilket også var noget det vægtede højt i min argumentation over for mig selv. 


 

....Det er virkelig hårdt at jeg må lade disse blive hjemme (billede under). De er så smukke, men efter byturen i weekenden, hvor de for alvor blev indviet, føltes det som om jeg havde lavet 500 squats da jeg vågnede morgnen efter. Jeg har stadig mén, og Sunnvá måtte bære mig ned igennem strøget kl 3.30 om natten. I øvrigt var jeg næsten sikker på at min ene lilletå var ved at visne af... Men de er godt nok pæne.........



Ingen kommentarer:

Send en kommentar