søndag den 19. januar 2014

LA

Hæhæ, kunne ikke lade være..


USA kalder på mig!

Jeg har altid været lidt forelsket i USA. I 2011 var jeg i New York (og USA) for første gang. Det var jeg sammen med mine to rigtigt gode veninder, Nina og Marina. Jeg var in love lige med det samme, og jeg vidste at jeg skulle tilbage! I 2012 besøgte jeg igen byen, og denne gang prøvede jeg at forhøre mig om hvordan man kunne finde et sted at bo, men det er ikke lige til! Efter gymnasiet vidste jeg at jeg ville ud og rejse på den ene eller den anden måde, og jeg fik så den mest fantastiske idé af alle! Jeg besluttede mig for at tage et år til USA som Au Pair.

Jeg googlede lidt på det, og fandt forskellige organisationer, men en fangede mig! Så kort efter havde jeg sammen med min gode veninde Maria, booket mig til et møde hos Cultural Care Au Pair. Efter mødet var vi begge helt høje på ideen og kunne slet ikke vente med at hoppe ud i vores livs eventyr. Maria begyndte med det samme på sin ansøgning og fik den godkendt og sendt af sted til matching teamet. Hun fik efter 6 timer et match, et homoseksuelt par i San Francisco, med den mest nuttede lille baby boy. Det hele gik meget stærkt, og i August tog hun afsted. Det var en længere proces for mig, da et af kravene er, at man skal have kørekort, hvilket jeg på daværende tidspunkt ikke havde. Det tog mig et halvt år at få det i hus (og nu elsker jeg at køre bil). Derefter fik jeg sendt min ansøgning afsted og den blev godkendt og matchingen begyndte. Der lå desværre et issue i at søge i Oktober-November-December månederne, da de fleste søger nye Au Pairs enten i slut sommeren, eller start foråret. Jeg måtte derfor flytte min afrejsedato ind i 2014. Jeg fik et par match som jeg ikke var helt begejstret over, og lige i det jeg skulle til at give op, fik jeg en sød og venlig mail fra et match jeg lige havde fået! De var meget imponerede over min video og min ansøgning og ville meget gerne snakke nærmere med mig. De ringede mig op da jeg sad i 1A på vej på arbejde, og jeg vidste bare at det var min familie! 

De bor tæt på Pittsburg i Pennsylvania, men vil meget gerne flytte til LA, da de bedre kan lide klimaet der. I øjeblikket er de midlertidigt bosat i LA, indtil det igen bliver varmt i Pittsburg. Det vil altså sige, at jeg om under 4 uger bor i West Hollywood, CA. Det har jeg det sådan set rimeligt vildt over. 

Jeg rejser fra Danmark til New York d. 10. Februar, og der skal jeg gå i skole i 4 dage, hvorefter jeg flyver til varme Californien og påbegynder mit nye liv som US girl. Jeg er spændt, utålmodig, bange og nysgerrig.